Velkommen til
Tingvilla Blomster
Tingvilla Blomster er din faglige sparringspartner og gartneri med rødder i de vilde planter og den levende have.
Her kan du finde både planter, viden og inspiration til en have, hvor naturen får lov at flytte ind.
Ukrudt. Krudt. Vilde planter.
Vores planteudvalg er hjemmehørende stauder og græsser, der i større og mindre grad kan findes i den danske natur. Ved at udvælge og plante hjemmehørende arter i vores haver og større grønne områder, vil vi kunne bringe de tilknyttede insekter tilbage.
Plant violer og storplettet perlemorssommerfugl eller aurora vil måske komme forbi. Eller plant forskellige arter af snerre, og duehalen vil måske vælge netop dine planter at lægge deres æg på.
Haven kan få et væld af nye besøgende, hvis vi tillader det.
Hvem kan du invitere ind i din have?
Tingvilla Blomster brænder for at gøre naturen til en vigtig del af haven. Mit ønske er at skabe haver med plads til os alle, og at klæde dig ordentligt på til at skabe en have der giver mening: både for dig og mig, vores familier og venner, kålsommerfuglen, løbebillen og alle arterne imellem.
Når samarbejde bliver til natur
Uanset om det er en kommune, en virksomhed eller en enkelt haveejer, handler samarbejdet altid om det samme:
at skabe mere liv og give plads til det vilde.
Her er et par ord fra nogle af dem, jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med.
Planter til Biodiversitetsparken på Sletten i Varde blev leveret af Tingvilla Blomster i 2025, som en del af et kommunalt biodiversitetsprojekt.
“Kvaliteten på planterne er i top, og vi fik tilmed leveret planterne direkte til plantestedet i vores Biodiversitetspark i Varde.
Det er dejligt at støtte lokalproducerede planter, når det er muligt.
Det er ikke sidste gang, vi vælger Line.”
– Mille Louise Julsgaard Gedebjerg, projektleder, Varde Kommune
Forhaven hos Lana Academy & Håndlæsning blev designet og beplantet i samarbejde med Tingvilla Blomster i 2025.
Projektet tog udgangspunkt i hjemmehørende arter og et ønske om at skabe et frodigt og vildt udtryk, der afspejler virksomhedens kreative identitet
“Har virkelig ikke fortrudt at hyre Line fra Tingvilla blomster til at designe og levere hjemmehørende planter til forhaven, som repræsenterer min virksomhed Lana Academy & Håndlæsning – kan varmt anbefales, når du vil lave din have vild på den fede måde”
– Lone Nielsen, Lana Academy & Håndlæsning
Det er ikke altid let at finde ud af, hvilke planter der er de rigtige – men jeg kan hjælpe dig med at gøre det enkelt.
Engblåfugl, Cyaniris semiargus
Vurderet moderat truet ifølge Den Danske Rødliste.
Dagsommerfuglen lever på blomsterrige lokaliteter – både tørre og fugtige. Larverne lever på forskellige arter af kløver – dog er den foretrukte værtsplante rødkløver.
Hvordan kan du hjælpe engblåfugl?
– Plant værtsplanterne: rødkløver, bugtet kløver, harekløver. hvidkløver osv.
– Inddrag flere hjemmehørende arter i beplantningen for at tilgodese dens fødegrundlag som voksen.
Orange jordbi, Andrena maginata
Vurderet moderat truet ifølge Den Danske Rødliste.
Er oligolektisk på kartebollefamilien, og samler udelukkende pollen fra blomster derfra. Yngler i redegange de graver i soleksponeret jord.
Hvordan kan du hjælpe orange jorbi?
– Plant værtsplanterne: kartebolle, blåhat, djævelsbid og dueskabiose.
– Lad områder af bar jord stå i solen til biernes reder.
Okkergul pletvinge, Melitaea cinxia
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Dagsommerfuglen lever kun hist og her til trods for at dens værtsplanter, forskellige arter af vejbred, på ingen måde er sjældne. Dens levesteder trues af, at græslandet slåes ned – både af landbrugsmaskiner og haveejere. Som voksen spiser sommerfuglen nektar fra en lang række blomster, og er derfor ikke kræsen.
Hvordan kan du hjælpe okkergul pletvinge?
– Plant eller bevar værtsplanterne: lancet vejred, dunet vejbred, glat vejbred osv.
Pragtbuksebi, Dasypoda hirtipes
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Pragtbuksebi er let at kende på sine lysorange bukser. Den er solitær, men yngler i små kolonier, hvor rederne ligger tæt (10–20 cm fra hinanden). Arten foretrækker hårdt stampet sand på solrige steder, fx parkeringspladser og stier. Den søger udelukkende pollen i kurvblomster og ses især på gule arter som kongepen, høstborst og høgeskæg.
Hvad kan du gøre for at hjælpe pragtbuksebi?
– Skab et område med stampet sand. Hvis gule kurvblomster dukker op naturligt, bør de få lov at stå til glæde for pragtbuksebien.
Tidselbuk, Agapanthia villosoviridescens
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Tidselbukken er, som navnet antyder, knyttet til forskellige arter af tidsler, og vælger specifikt disse til at yngle på. Dog vælger de også andre store arter at yngle på, såsom hjortetrøst, almindelig bjørneklo og stor nælde, hvor hunnen bider en rende i plantens stængel og lægger æg der.
Hvad kan du gøre for at hjælpe tidselbukken?
– Afmærk et område af matriklen, og lad tidsler og stor nælde vokse der.
– Plant arter med stive plantestængler, såsom hjortetrøst, alm. bjørneklo.
Grøn guldbasse, Cetonia aurata
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Arten har sin udbredelse i Sydøstdanmark og trives i løvskovsområder. Larverne udvikler sig langsomt i trøsket træ og kan være flere år om at blive fuldvoksne. De voksne biller lever af pollen og nektar fra forskellige blomster, bl.a. roser, tidsler, hyld og mjødurt.
Hvad kan du gøre for at hjælpe grøn guldbasse?
– Plant et bredt udvalg af hjemmehørende planter i haven som føde til den voksne bille.
– Lad større træstammer eller andet dødt ligge uberørt på en solrig placering, så larverne kan udvikle sig.
Lille vandsalamander, Lissotriton vulgaris
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Lille vandsalamander er en af vores mest almindelige padder og findes i store dele af landet. Den kendes på sin orange, plettede bug og den slanke krop med brunlig ryg. I yngletiden får hannen en lav rygkam, og begge køn søger mod små, solrige vandhuller, hvor æggene lægges enkeltvis på vandplanter. Efter larverne klækkes, lever de i vandet frem til sommer, hvorefter de går på land og gemmer sig i fugtige skjul under blade og sten. Arten tåler ikke fisk, ænder eller gødning i vandet – og er afhængig af små, uforstyrrede vandhuller i landskabet.
Hvad kan du gøre for at hjælpe lille vandsalamander?
– Etabler eller bevar små, solrige vandhuller uden fisk og andehold.
– Sørg for god vandkvalitet – undgå gødskning og sprøjtning i nærheden.
– Efterlad sten, blade og kvasbunker som skjulesteder på land.
Blåhatjordbi, Andrena hattorfiana
Vurderes nær truet ifølge Den Danske Rødliste.
Blåhatjordbien er oligolektisk – den samler næsten udelukkende pollen fra blåhat, og kun sjældent fra beslægtede arter som due-skabiose og knopurt. Hver hun laver få reder i tør, fast jord, typisk i vejkanter, overdrev og nær lav vegetation. Det kræver mange tusinde blåhatblomster at forsyne en enkelt rede – derfor afhænger bestanden helt af, at planten findes i rigelige mængder. Arten har sin egen redeparasit, blåhathvepsebien (Nomada armata), som kun kan overleve dér, hvor blåhatjordbien trives.
Hvad kan du gøre for at hjælpe blåhatjordbien?
– Sørg for, at der vokser masser af blåhat i haven eller på naturarealet.
– Skab tørre, solrige pletter med bar eller let sammenpresset jord.
Lille ildfugl, Lycaena phlaeas
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Lille ildfugl er en hurtig, gyldenorange sommerfugl, der ofte ses sole sig på sten eller bar jord. Den flyver fra maj til september og lægger sine æg på forskellige syrearter som almindelig syre og rødknæ. Larverne lever af disse planter, mens de voksne sommerfugle søger nektar fra mange blomstrende urter. Arten trives i tørre, åbne og solrige miljøer – også i haver og vejkanter, hvor der er lidt bar jord og lav vegetation.
Hvad kan du gøre for at hjælpe lille ildfugl?
– Plant eller bevar værtsplanterne almindelig syre og rødknæ.
– Skab varme, åbne pletter med bar jord og lav vegetation.
– Sørg for et varieret blomsterflor gennem sommeren til nektarsøgende voksne.
Kejserkåbe, Argynnis paphia
Vurderes livskraftig ifølge Den Danske Rødliste.
Kejserkåben er Danmarks største perlemorsommerfugl og et imponerende syn i skovlysninger og langs skovbryn. Den voksne sommerfugl flyver fra juli til august og lever af nektar fra fx tidsler og mjødurt. Hunnen lægger sine æg i sprækker på træstammer eller blandt blade, hvor larverne overvintrer og senere lever af violer i foråret. Arten er gået tilbage i takt med rydning af løvskov og fjernelse af dødt plantemateriale.
Hvad kan du gøre for at hjælpe kejserkåbe?
– Inddrag violarter (fx skovviol og engviol) i beplantningen.
– Lad blade og kvas ligge gennem vinteren som skjul for larverne.
– Bevar halvåbne, solrige skovbryn og krat med blomstrende urter.
Vigtige ressourcer i den vilde have
En vild have handler ikke om at slippe det hele løs – men om at give plads. Når vi giver naturen lidt frihed, kvitterer den med liv.
Vand
Alle har brug for vand – både til at drikke, bade og yngle i.
Et fuglebad, en nedgravet balje eller et lille vandhul gør underværker. Selv en underskål med sten i kan blive livsvigtig for bier og sommerfugle på varme dage.
Føde
Et rigt dyreliv kræver adgang til mad hele året.
Nogle arter lever af pollen og nektar, andre af blade, frø og nedbrudt plantemateriale.
I naturen findes der ikke affald – alt bliver spist af nogen. Med blomstring gennem sæsonen og variation i planterne får du liv i alle led af fødekæden.
Levesteder og skjul
Dyr har brug for steder at leve, hvile og overvintre.
Lad et hjørne af haven være urørt – med bunker af kvas, sten og gamle grene.
Gamle træer, sprækker og krat giver plads til alt fra bier og biller til pindsvin og fugle.