Hej og velkommen til
Jeg hedder Line og står bag Tingvilla Blomster – et lille gartneri født ud af kærlighed til naturen og glæden ved at se noget gro. Her spirer planterne fra frø, og jeg følger dem, indtil de er stærke nok til at flytte ud i nye haver. For mig er det et arbejde, der forbinder det stille og jordnære med noget større – følelsen af at gøre en lille forskel for både mennesker og natur.
Tingvilla Blomster er ikke “bare” blomster. Her rådgiver jeg også haveejere i vilde haver, og guider i, hvor de kan skabe mest mulig variation i haverne og højne biodiversiteten. Det kan være i form af plantelister, beddesigns eller placering af vand, kvas og lign.
Ro og kaos
Min vej begyndte, hvor mange andres også begynder – med en revurdering af arbejds- og familielivet. Livet gav mig en over nakken, da min mor blev syg med alzheimers, og jeg kunne ikke længere fungere i den hverdag vi havde opbygget. Hvor det pædagogiske arbejde med børn gav mig mening, var det pludselig ikke håndgribeligt nok, og jeg søgte mod jord og planter i stedet.
Min vej begyndte med et behov for ro og mening – og endte som et sted, hvor natur, faglighed og fordybelse mødes.
Jeg tror på, at vi kan gøre en forskel, én plante og én have ad gangen.
Bag om Tingvilla Blomster
Når naturen får lov
En vild have begynder med plads og med nysgerrighed.
Når vi forstår stedet og de naturlige processer, der allerede er i gang, kan vi arbejde med naturen i stedet for imod den.
Plads handler ikke kun om areal, men om viden og forståelse.
Om at give naturen mulighed for selv at udfolde sig – og støtte det liv, der trives her i forvejen.
Samtidig har naturens beboere brug for ressourcer: mad, vand, skjul og ynglesteder.
Når vi sørger for variation og rum til de elementer, bliver haven ikke bare grøn – den bliver levende og en del af noget større.
Vand
Alle levende væsener har brug for vand – ikke kun til at drikke, men også som levested. Et lille vandmiljø i haven kan blive hjem for et væld af arter, fra fugle og pindsvin til padder og insekter.
Selv de mindste tiltag tæller: en underskål med sten, et fuglebad eller en nedgravet balje kan give både drikkested og sikker landing for insekter.
Vand tiltrækker liv, fordi det danner mikroklimaer, hvor temperatur og fugtighed varierer. Mange arter er afhængige af det – både direkte, når de drikker eller bader, og indirekte, fordi vandet giver grobund for planter og smådyr, der igen bliver føde for andre.
Et vandhul, hvor der er sol og læ, kan hurtigt blive et lille økosystem i sig selv. Her mødes vandkalve, guldsmede, frøer, fugle og bier – alt sammen bundet sammen af ét enkelt element.
Føde
Planter er grundlaget for alt liv i haven. De danner mad til både planteædere, nedbrydere og rovdyr. Et rigt dyreliv kræver derfor et varieret udbud af planter – især hjemmehørende arter, som vores insekter og fugle har udviklet sig sammen med.
Mange insekter lever specialiseret: deres larver kan kun æde bestemte planter, og uden dem forsvinder hele livscyklusser. Sommerfuglenes larver lever fx af blade fra bestemte urter, mens de voksne søger nektar i blomster.
Andre arter lever af det, vi ofte kalder affald – visne blade, døde stængler og gammelt træ. I naturen findes der ikke affald; alt bliver nedbrudt og bliver til næring for nogen.
Når haven rummer både blomster, frøstande og nedfaldne blade, giver du føde til mange forskellige arter gennem året. En varieret beplantning og blomstring fra tidligt forår til sen efterår sikrer kontinuitet i fødekæden, og et levende økosystem, hvor alt hænger sammen.
Levesteder og skjul
Et varieret havemiljø giver plads til langt flere arter. Dyr har brug for steder at leve, yngle og søge ly mod både rovdyr, kulde og varme.
Et urørt hjørne af haven kan rumme en hel verden: bier, der bor i hulrum i jorden, edderkopper i grenbunker, pindsvin under kvas og fugle i gamle træer.
Gamle træer med hulheder og sprækker giver levesteder til biller, flagermus og fugle. Stengærder, bunker af grene og højt græs giver mikrohabitater med skygge, læ og varme – små lommer af variation, hvor livet trives.
Selv et bed, der får lov at stå vinteren igennem, er fyldt med skjulesteder for insekter, pupper og frø.
Når du lader haven rumme både tæt og åbent, fugtigt og tørt, dødt og levende – så skaber du et landskab, hvor naturen kan udfolde sig på sine egne præmisser.
Sammenhæng
Tingvilla Blomster bygger på en grundtanke om sammenhæng.
Mellem mennesker og natur. Mellem blomster og bier. Mellem det vi dyrker – og det, der allerede spirer af sig selv.
For mig handler det ikke kun om at dyrke planter, men om at forstå de samspil, de indgår i. Hver plante og hvert insekt har sin rolle, og nogle relationer er så fint afstemte, at de kun kan eksistere, hvis begge parter er til stede.
Det er her forskellen mellem specialister og generalister bliver tydelig.
Specialister og generalister blandt insekter
Insekter har vidt forskellige strategier for at skaffe føde. Nogle er generalister, der kan leve af mange plantearter og udnytte forskellige fødekilder, mens andre er specialister, som er nøje tilpasset én bestemt plante eller en lille gruppe af værtsarter.
Generalisterne klarer sig godt i omskiftlige miljøer, fordi de kan skifte mellem ressourcer og habitater. Specialisterne er til gengæld finjusteret til netop deres værtsplanter – en tilpasning, der gør dem effektive, men også sårbare, hvis planten forsvinder.
I naturen er alt forbundet gennem fødekæder. Når en art forsvinder, kan det skabe ringe i vandet gennem hele økosystemet: rovdyr mister bytte, og parasitter mister værter. Det er især specialisterne, der forsvinder først, fordi de ikke har alternative fødekilder.
Derfor er variation afgørende for et rigt insektliv. Mange forskellige planter, blomstringstidspunkter og mikrohabitater giver plads til både de tilpasningsdygtige generalister og de sårbare specialister. Når vi mister vilde blomster, mister vi også de insekter, der lever af dem – og med dem de bestøvere, som planter og mennesker er afhængige af.
Hvorfor er hjemmehørende plantearter vigtige?
34 % af vores sommerfugle, 47 % af vores ynglefugle og 31 % af vores vilde bier er truede eller allerede forsvundet i naturen. Deres levesteder og områder, hvor de finder føde, er drænet, gravet op, gødet eller andet. Danmark er efterhånden blevet naturfattigt, og tilknyttede insekter til dette habitet er derfor i tilbagegang. Der dokumenteres færre insekter i naturen end nogensinde før. For at vi kan bringe insekterne og deres nyttedyr tilbage i naturen, må vi genoprette områder, hvor de kan leve, yngle og æde.
Filtbladet kongelyshætteugle lægger æg på filtbladet kongelys, som larven udelukkende spiser plantemateriale fra.
Almindelig blåfugl lægger æg på flere arter af ærteblomstfamilien, deriblandt alm. kællingetand.
Aurora lægger æg på korsblomster, som eng- og løgkarse
Din have er vigtig!
Vilde, hjemmehørende arter skal være tilgængelige for alle, hvis vi skal vende biodiversitetskrisen. Naturgenopretning hører ikke kun til på store arealer – den begynder også i det små.
De danske haver dækker et enormt samlet areal, og tilsammen rummer de et kæmpe potentiale for naturen. Når vi vælger planter, der hører hjemme her, skaber vi livsgrundlag for de insekter og dyr, som er presset i det åbne land.
Desværre er vilde planter stadig ikke en selvfølge hos de fleste planteskoler- også selvom interessen vokser. Mit mål med Tingvilla Blomster er at ændre på det – ved at gøre hjemmehørende planter til et tilgængeligt og naturligt valg for alle, der ønsker en levende have med plads til naturen.