🌿 Velkommen til Tingvilla Blomsters nye webshop! Tak fordi du kigger forbi. Du finder planterne under fanen ‘Shop’ i menuen nedenfor. 🌿

Lægestokrose, Althea officinalis

37,00 kr.

Smuk staude med store, lyserøde blomster. Lægestokrose er den hjemmehørende udgave af den traditionelle stokrose, og tilfører både højde og et romantisk udtryk til haven, samtidig med at den er en værdifuld plante for insekterne.

På lager

Beskrivelse

Lægestokrose, Althaea officinalis, er en flerårig plante med store, bleglyserøde blomster og bløde, grågrønne blade. Den er i familie med den velkendte stokrose, men er en hjemmehørende art med et mere naturligt og let udtryk.

Planten trives bedst i næringsrig og gerne fugtig jord, hvor den passer smukt ind i både staudebede og naturprægede beplantninger. De store blomster er rige på nektar og tiltrækker mange bier og andre bestøvende insekter gennem sommeren.

Lægestokrose er en sjælden art i den danske natur og et oplagt valg, hvis du ønsker at give plads til en hjemmehørende plante, som kun få har i haven.

Blomstring: Juli–august
Højde: 60–120 cm
Voksested: Almindelig havejord, gerne næringsrig og fugtig. Sol–let skygge
Værdi for fauna: Nektarrig plante, der understøtter over 30 arter og er værtsplante for blandt andet katostmåler og katostmøl.

Relaterede varer