🌿 Velkommen til Tingvilla Blomsters nye webshop! Tak fordi du kigger forbi. Du finder planterne under fanen ‘Shop’ i menuen nedenfor. 🌿

Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi

35,00 kr.

En af vores smukkeste hjemmehørende engplanter med fine flossede lyserøde blomster. Trævlekrone passer perfekt til fugtige bede, regnbede og mere naturtro beplantninger med et let og romantisk udtryk.

På lager

Beskrivelse

Trævlekrone er en flerårig hjemmehørende plante med karakteristiske lyserøde blomster, som næsten ser ud som små trævlede stjerner gennem sommeren. Den giver et let, levende og naturligt udtryk i haven og fungerer især smukt i fugtige bede og engprægede beplantninger.

Planten trives kun rigtigt hvor jorden er godt fugtig, og passer derfor perfekt omkring regnbede, damme og fugtige lavninger i haven. Trævlekrone har stor lighed med tjærenellike, men hvor tjærenellike elsker tør jord, trives trævlekrone i fugtige omgivelser.

Blomsterne besøges flittigt af blandt andet sommerfugle og andre insekter gennem hele blomstringsperioden.

Blomstring: Maj-august

Højde: 20-50 cm

Voksested: Fugtige enge, kanten af dam eller sø. Sol-halvskygge

Værdi for fauna: Besøges blandt andet af aurora-sommerfugl, grøn køllesværmer og andre insekter. Understøtter over 25 arter, der lever på planten.