🌿 Plantesalget er lukket for i år, men jeg er tilbage til foråret 2027! Find dine favoritter i webshoppen, og skriv dig op på de enkelte plantesider. Så får du besked, når planterne er på lager igen. 🌿

🌿 Har du brug for hjælp til din have? Se under Konsultation, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Langbladet ærenpris, Veronica longifolia

45,00 kr.

Høj og elegant staude med blå blomsterspir, der lyser op i sommeren. Trives særligt godt i fugtig jord og har meget høj værdi for havens insekter.

Ikke på lager

Få besked når planten er tilbage på lager

Beskrivelse

Langbladet ærenpris er en flerårig staude med smukke blå blomster samlet i høje, slanke spir. Den trives bedst i fugtig og næringsrig jord, hvor den passer flot ind i både regnbede, fugtige staudebede og mere naturprægede beplantninger. Blomsten vil passe smukt sammen med djævelsbid og alm. mjødurt.

Blomsterne er meget nektarrige og tiltrækker et væld af bier, sommerfugle og andre insekter gennem sommeren. Arten understøtter desuden imponerende mange andre organismer og har derfor stor værdi i haver med fokus på biodiversitet.

Blomstring: Juni–august
Højde: 40–80 cm
Voksested: Fugtig havejord og veldrænet lerjord. Sol–halvskygge
Værdi for fauna: Nektarrig plante, der understøtter over 120 arter, der lever på planten.