🌿 Plantesalget er lukket for i år, men jeg er tilbage til foråret 2027! Find dine favoritter i webshoppen, og skriv dig op på de enkelte plantesider. Så får du besked, når planterne er på lager igen. 🌿

🌿 Har du brug for hjælp til din have? Se under Konsultation, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Nældeklokke, Campanula trachelium

47,00 kr.

Robust staude med blå klokker og store nældelignende blade. Trives i fugtig, næringsrig jord og bringer farve til skyggefulde steder.

Ikke på lager

Få besked når planten er tilbage på lager

Beskrivelse

Nældeklokke er en flerårig og robust staude med smukke blåviolette klokkeformede blomster. De store, let nældelignende blade har givet planten sit navn, og den passer særligt godt ind i skovhaver, naturbede og andre steder med let skygge og fugtig jord.

Planten vokser i tætte tuer uden at brede sig voldsomt med udløbere og fungerer derfor godt i almindelige havebede. De høje blomsterstængler tilfører haven et let og naturligt udtryk midt på sommeren.

Nældeklokke er samtidig en utrolig vigtig plante for flere specialiserede arter af vilde bier, som er afhængige af klokkeblomster for at samle pollen. Derfor er den en værdifuld art i haver med fokus på biodiversitet og insektliv.

Blomstring: Juli–august
Højde: 50–75 cm
Voksested: Almindelig havejord, fugtig og næringsrig jord. Halvskygge–skygge
Værdi for fauna: Meget vigtig plante for specialiserede bier og understøtter omkring 75 arter.
Spiselige dele: Blade og blomster