🌿 Plantesalget er lukket for i år, men jeg er tilbage til foråret 2027! Find dine favoritter i webshoppen, og skriv dig op på de enkelte plantesider. Så får du besked, når planterne er på lager igen. 🌿

🌿 Har du brug for hjælp til din have? Se under Konsultation, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Smalbladet klokke, Campanula persicifolia

45,00 kr.

En høj og elegant hjemmehørende staude med store blåviolette klokkeblomster. Smalbladet klokke blomstrer længe, trives både i sol og halvskygge og er en vigtig plante for flere specialiserede vilde bier.

Ikke på lager

Få besked når planten er tilbage på lager

Beskrivelse

Smalbladet klokke er en flerårig, høj og slank plante med store blåviolette klokkeblomster. Den blomstrer gennem en stor del af sommeren og passer smukt ind i både staudebede, skovhaver og mere naturprægede beplantninger.

Planten trives i almindelig havejord og kan også vokse på tør og sandet jord. Den breder sig med både frø og korte jordstængler, men uden at være aggressiv.

Klokkeblomsterne er vigtige for flere specialiserede bier, blandt andet stor og lille saksebi samt flere arter af glansbier. Smalbladet klokke har særlig betydning for rødhalet høstbi, som kun samler pollen fra klokkeblomster. En hun skal besøge mere end 50 blomster for at samle pollen nok til én larve.

Blomstring: Maj-august

Højde: 50-80 cm

Voksested: Almindelig, tør eller sandet jord. Sol-halvskygge

Værdi for fauna: Understøtter 28 arter, der lever på planten, og er en vigtig pollenplante for flere specialiserede vilde bier

Du kunne ogsÃ¥ være interesseret i…